Weekendens danske ungdomsmesterskaber skabte en sand medaljeregne over SAK 77. Med et rekordstort antal aktive fra SAK 77 var der på forhånd stillet store forventninger om med 2 guld 10 sølv og to bronzemedaljer og en stribe af flotte personlige rekorder blev forventningerne til fulde opfyldt.
Weekenden 7.-8. marts bød på daske ungdomsmesterskaber i atletik i SparNord Arena i Skive og det blev de mest successfulde mesterskaber i SAK 77’s historie.
Da resultaterne blev gjort op søndag aften viste det samlede resultat at de 24 lokale deltagere havde hentet to danske mesterskaber hele 10 sølvmedaljer og 2 bronzemedaljer samt en stribe af personlige og klubrekorder.
Et af mesterskabernes højdepunkter kom i kuglestød for drenge 18-19 år. 18 årige Daniel Berthelsen fik forløst sit store potentiale. Han mødte op med en personlig rekord på 14,05 m men i løbet af konkurrencen sendte han den 6 kg tunge kugle ud på hele 15,37 m og blev en overlegen dansk mester.

Det andet danske mesterskab faldt til Frida Hede Kornvig i trespring for Piger 14-15 år. Frida var på forhånd den eneste af de syv piger i konkurrencen med en bedstenotering over 10 m og levede op til favoritværdigheden med en ny personlig rekord på 10,37 m.

Flest sølvmedaljer høstede 14 årige Esther Mejlhede Holst. Lørdag vandt Esther en sølvmedalje på 1.500 m og søndag fuldendte hun en imponerende triple ved først at vinde sølv på 3.000 m og senere på dagen at gentage præstationen på 800 m.

Tre andre atleter kunne drage fra Skive med to sølvmedaljer. Det gjaldt for 15 årige Toke Hegelund, der blev belønnet for meget offensive løb ved at vinde sølvmedaljer på både 1.500 m og 3.000 m. Samme præstation leverede de jævnaldrende sprinter Aksel Monrad Hansen med sølv på både 60 m og 200 m. Også Enya Thomesen kunne drage fra Skive med to sølvmedaljer hos den 16-17 årige piger på henholdsvis 400 m og 800 m og desuden også en bronzemedalje fra stafetløbet over 4 x 200 m

Lørdagen bød også på en sølvmedalje til kuglestøderen Liva Poulsen, der satte personlig rekord hos den 14-15 årige piger.
Weekenden sluttede med to bronzemedaljer i 4 x 200 m stafet. Først var det de 14-15 årige piger der tog bronze og umiddelbart efter gentog den 16-17 årige piger den præstation.
Mesterskaberne bød på masser af andre flotte resultater for klubbens atleter og alle resultater er tilgængelige på Roster