Den er god nok! Silkeborg bliver værtsby for RoyalRun den 17. maj 2027 og SAK 77 kommer sammen med SMT til at stå for løbsafviklingen!
Det har været mange år under vejs, men endelig bliver Silkeborg i 2027 én af årets værtsbyer for Danmarks største motionsfest Royal Run. SAK 77 er sammen med SMT blevet spurgt om vi vil stå som hovedansvarlige for afviklingen da de to klubber har stor erfaring med at afvikle store events som Almindsø-stafetten, Silkeborg Triathlon, Silkeborgløbet og de store løb i forbindelse med de tre motorvejsåbninger samt åbningen af Nordskovvej.
Det bliver uden tvivl en kæmpe opgave, men også en "once in a lifetime" mulighed. Vi håber derfor på hele klubbens opbakning, når de hudredevis af opgaver skal løses i de kommende måneder.
Det er en del af konceptet omkring Royal Run, at det holdes fuldstændig hemmeligt hvilke byer der får tildelt arrangementerne frem til selve offentliggørelsen. Derfor har beslutningen om at ville være medarrangør alene været et anliggende for bestyrelsen og vi har faktisk kun vidst det i mindre end fire uger. Det var oprindeligt meningen at det skulle offentliggøres 1. september, men den norske konges død og begravelse betød udsættelse i yderligere 14 dage. Det er derfor en stor lettelse nu endlig at kunne offentliggøre den store nyhed og vi håber og tror fuldt og fast på, at hele klubben vil glædes over beslutningen og være klar til at tage arbejdshandskerne på, så vi kan levere et sublimt arrangement i vores smukke by.
Læs den officielle udmelding fra SIlkeborg Kommune her.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |