Telte og pavilloner

Gennem de senere år har der udviklet sig en tradition for, at mange grupper opstiller pavilloner og telte på plænen ved Østre Søbad, for at benytte disse som tilholdssted før, under og efter løbet.


Det er et rigtig hyggeligt indslag, som er med til at støtte op om traditionen med at gøre Almindsø-stafetten til meget andet og mere end bare et motionsarrangement.


For at undgå anarki og kaos, er der dog et par regler der skal følges:


     ❖       Med kridtstreg vil en decideret teltzone være optegnet. Det er IKKE tilladt at ”campere” udenfor denne zone.

     ❖       Der plejer at være trængsel om teltpladserne, så telte over 20 m2 vil kræve at der er givet dispensation på forhånd. Henvendelse på stafet@sak77.dk


     ❖       Telte og pavilloner kan opstilles fra kl. 15.00 på løbsdagen. Henvend jer til ”lejrchefen” Thomas, der anviser en plads efter først-til-mølle princippet.


     ❖        Telte, pavilloner samt øvrigt udstyr bør transporteres til fods eller med cykelanhænger. Ingen motorkøretøjer tillades permanent ophold i skov eller målområde.